Andagter & prædikener

Prædiken Alle Helgens Dag i Ejlby Kirke og Særslev Kirke
Søndag 3. november 2024
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet 5, 13-16

Jesus sagde: »I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.

I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.

Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.«

Prædiken:



Allehelgensdag er en helt særlig søndag. Vi tænker på dem, vi har mistet - og mindes dem. Vi mærker sorgen og savnet. Anderledes kan det ikke være. Vi mærker også taknemligheden for alt det, vi fik sammen med dem, som ikke er her mere. Uden dem ville livet slet ikke have været det samme.

For mit eget vedkommende synes jeg, at sorg og savn kommer i bølger. Sommetider skal der ikke så meget til - så kommer der vand i øjnene igen: Når jeg ser et billede af dig, jeg mistede. Din yndlingssang i radioen. Duften af nystegte frikadeller, som kun du kunne lave dem. Et minde. Eller bare en tanke, der flyver gennem hovedet. Så gør det ondt indeni og man savner helt vildt. Jeg tror, I kender til det - alt for godt.

Men ligesom en mønt har to sider - sådan er det også med sorgen. Der er to sider: Den ene side er smerten og savnet. Den anden side er taknemligheden.

Der er så meget at sige tak for: Alle de dage og år, som vi faktisk fik sammen. Gode oplevelser, ferier og festdage - og så alle de helt almindelige hverdage. Måske er det faktisk hverdagene, man savner mest: En kop kaffe ved køkkenbordet og en god snak om hverdagens små og store begivenheder.

'I er jordens salt - I er verdens lys,' siger Jesus i dagens evangelium. Salt og lys er et godt billede på, hvordan hvert eneste menneske har betydning og sætter spor. Det gælder også dem, som ikke er her mere.

Saltet giver maden smag og karakter. Sådan var vores kære med til at præge os, forme os og gøre os til de mennesker, vi er nu - hver især. De spor, de satte, må vi bære med i hjertet som en god arv. Leve af det og give det videre til andre.

'I er verdens lys,' sagde Jesus. Vores kære, som nu er døde, var et lys i vores liv. De lyste op for os. De gjorde livet dyrebart for os. De styrkede det gode i os med, hvad de sagde og gjorde - og især ved, at de var her.

Også dem, som i deres sidste tid var svækket af sygdom og næsten ingenting kunne gøre og sige mere - bare det, at de var her, lyste op. Det tænker vi på med taknemmelighed. Derfor tænder vi mange lys i dag. Vi siger tak for alt det lys vores kære var for os i den tid, vi havde hinanden.

Og så er der salmerne. Salmerne vil synge det kristne håb ind i os: Nemlig håbet om, at døden ikke er det sidste punktum. Gud har mere godt i vente til os. Gud giver os en helt ny virkelighed at være i efter døden: Vi skal stå op fra de døde ligesom Jesus gjorde. Vi skal leve et nyt og evigt liv i Himmeriget.

Vi begyndte med at synge påskesalmen: 'Hil dig frelser og forsoner.' (nr. 192 i salmebogen).

Salmen handler om, at også Jesus døde. Han døde en pinefuld død på et kors. Det er motivet på altertavlen. Men der er noget, som maleren ikke har taget med: Nemlig at der var tre kors. To forbrydere blev korsfæstet samtidig med Jesus.

Da de hang på korsene, vidste de selvfølgelig alle tre, at livet var ved at løbe ud for dem. Den ene af forbrydere samlede sine sidste kræfter sammen og sagde til Jesus: 'Jesus. Husk mig, når du kommer i dit rige.' Jesus svarede ham: 'Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.' (Lukasevangeliet kap. 23, vers 42-43)

Det her lille glimt med forbryderens bøn: 'Husk mig' - og Jesus' svar: 'I dag skal du være med mig i Paradis.' - det skal vi tage til os:

Det er Jesu løfte til os alle - til trøst, til tro og til håb: Døden bliver ikke det sidste. Vi skal ikke blive i døden og graven. Vi skal stå op fra de døde, ligesom Jesus stod op fra de døde Påskedag - og følges med ham hjem til Paradis. Det gælder for dem, vi har mistet og nu savner - og det gælder for os selv engang. Det sidste vers i 'Hil dig frelser og forsoner' lyder:

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

-

Hvordan er der så på den anden side? I Paradiset - Himmeriget? Apostlen Johannes fik et syn - et lille kig ind i Himmeriget. Vi hørte lidt af det i bibellæsningen fra Johannes' Åbenbaring. (Johannes' Åbenbaring kap. 21, vers 1-7)

Johannes skrev, at det er en ny himmel og en ny jord. Han skrev, at Gud tørrer tårerne af de dødes øjne. Et varmt og kærligt billede på, hvordan Gud tager imod hver eneste af os. Og at døden - og alt det, der har gjort så ondt, er forsvundet. Det er trøstet væk i Himmeriget.

Opstandelsen og det evige liv er en virkelighed så ny og stor og total anderledes, at vi ikke kan fatte eller forestille os det. Vi må i stedet have tillid til Gud. Ham, der siger: »Se, jeg gør alting nyt!« 

Vi kommer ikke tilbage til et nyt liv på jorden. Vi havner et nyt sted: I Guds Himmerige. Dér skal vi se Jesus ansigt til ansigt. Vi må tro på, at vi også skal se hinanden igen. Vi må tro på, at vi skal se alle dem igen, vi savner nu. Det bliver stor gensynsglæde!

Det håb lyser for os i dag. Det håb vil give os styrke til at leve videre med vores sorg og savn - og lyse for andre.

'I er verdens lys,' siger Jesus. Det er hans kærlige opmuntring til os. Vi har stadig noget at leve for. Vi har fortsat en opgave: Vi skal være lys for hinanden!

Amen.

God søndag - og Guds fred.
Prædiken i Ejlby Kirke 1. december 2024 Prædiken i Melby Kirke 17. november 2024 Prædiken i Melby Kirke 20. oktober 2024 Prædiken i Ejlby Kirke 6. oktober 2024 Prædiken i Særslev Kirke 29. september 2024