Andagter & prædikener
Prædiken Julesøndag 2024i Særslev Kirkev. sognepræst Gunvor Sandvad
Lukasevangeliet kap. 2, vers 25-40Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon; han var retfærdig og from og ventede Israels trøst. Helligånden var over ham, og den havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden kom han til templet, og da forældrene kom ind med barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud:
»Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.
For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.«
Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge - for at mange hjerters tanker kan komme for en dag.«
Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel, af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning.
Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.
Prædiken:
Jeg har aldrig selv været der. Men jeg har fået fortalt, at der findes en gammel pilgrimsvej fra Fødselskirken i Betlehem til al-Aqsa moskeen i Jerusalem, som ligger der, hvor Jerusalems tempel lå engang.
Pilgrimsvejen kaldes 'Glædens vej'. Fordi det var den vej, som Maria og Josef gik, da de bar Jesus fra krybberummet i Betlehem til templet i Jerusalem. Maria og Josef kom til Guds hus - for at takke Gud for barnet og for at modtage Guds velsignelse.
Glædens vej - findes også her i Veflinge/Særslev. Forældre kommer til Guds hus for at deres børn må blive døbt og velsignet af Gud. Glædens vej er vejen hjemmefra til kirkens parkeringsplads - og herind i kirken. Med sit elskede lille barn i favnen. Det er den samme bevægelse - de samme følelser - ligesom Maria og Josef for så mange år siden. Ingen kan være i tvivl om, at det er Glædens vej: Glæden lyser i øjnene på forældrene, når de kommer med deres små til Guds hus.
-
Da Maria og Josef var nået frem til Jerusalem, gik de ind i templet med lille Jesus. To gamle mennesker kom dem i møde - Simeon og Anna. Helligånden havde givet dem tro på, at der ville blive født en frelser - og at de ville få ham at se, endnu mens de levede. De havde ventet på ham - hver dag - i årevis.
Det myldrede med mennesker i templet. Et par unge forældre med et lille barn - var ikke noget specielt. Helligånden må have sagt det til dem på en eller anden måde, siden de kunne se mere i det lille barn i Marias favn, end hvad man umiddelbart så:
De så ikke kun en nyfødt dreng - de så også verdens frelser. De så ikke kun et barn - de så også Himmelkongen.
Glæden er jordens gæst i dag med Himmelkongen den lille.Munden stod nærmest ikke stille på dem. Simeon og Anna delte glæden til højre og venstre - med alle, som vil høre det: Denne nyfødte dreng er Guds egen Søn, Himlens lys på jorden, menneskers frelser. Simeon sagde endda, at nu kunne han dø med fred i hjertet. Nu havde hans gamle øjne set, at Guds Himmellys er tændt i verden. Den yndigste rose er fundet.
Da de to gamle, Simeon og Anna, så det lille Jesusbarn, blev de selv børn igen - Guds børn. Og det er hemmeligheden ved Jesusbarnet: Når vi ser ham, bliver vi Guds børn.
Da tidens fylde kom sendte Gud sin søn, født af en kvinde - født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår, skrev Paulus i Galaterbrevet (kap. 4, vers 4-5)
Det er Paulus' juleevangelium. Men han er jo meget tænksom og noget indviklet at forstå, den gode Paulus. Så er det nemmere med et vers fra 'Et barn er født i Betlehem'. Måske vi har sunget det så mange gange, at det allerede ligger på rygraden?
Guds kære børn vi blev på ny - skal holde jul i himmelby.Halleluja - hallelujaDet er julens budskab: Jesus gør os til Guds børn. Ikke fordi Gud pludselig er begyndt at synes, at vi er nuttede, søde og uskyldige alle sammen. For det vi ikke - i hvert fald ikke uskyldige. Vi har fejlet, svigtet og syndet. Vi har ikke levet op til Guds bud om kærlighed.
Men med Jesu fødsel er Glædens vej åbnet: Jesus løskøber os - køber os fri af vores skyld. Med andre ord: Han giver os tilgivelse fra Gud. Han giver os barnekår: Vi må kalde Gud vores Far i Himlen og - vi må kalde os selv og hinanden for Guds børn. Vi har barnekår - ikke fordi vi har fortjent os til det. Men fordi Gud ud af ren og skær godhed og barmhjertighed, giver os status som arvinger til Guds rige. Vi er altså børn af huset og arvinger til Guds rige.
Det første, Jesus sagde i offentlighed, sagde han, da han igen som 12-årig var i templet. Maria og Josef havde ledt efter ham i tre dage. Men Jesus sagde: Vidste I ikke, at jeg bør være hos min far? - Det var Gud, han mente. Han sagde: Min Far - om Gud.
Som voksen fortalte Jesus, at Gud er en far med moderhjerte. Vi skal bede til ham - og sige Fader vor. Og have tillid og forvente alt godt fra vores himmelske Far.
-
Så langt - så godt. Efter at Simeon havde takket Gud og velsignet, sagde han nogle mærkelige og lidt dystre ord til Maria.
Han sagde:
Se dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn som modsiges - ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge.Simeon forudsagde, at Jesus ikke kun ville blive modtaget med åbne sind og tro og tillid. Nogle ville blive skuffet over ham. Nogle ville opgive troen. Nogle ville gå fra ham. Nogle ville være usikre på, hvad de skulle tro om ham - måske også hans egen mor? Han er et tegn, der modsiges. Det var han dengang - og det er han stadig.
Jesus sagde, at Guds rige er kommet med ham. Og at han engang vil skabe en ny himmel og en ny jord, hvor nutidens skrig, smerte, gråd og klage forsvinder.
Men det, vi ser omkring os, er langt derfra. Her er problemer og udfordringer, sygdomme og ulykker, krig og ufred mellem mennesker. Ikke så sært, at man kan blive skuffet over Gud og Jesus. Ikke så sært, at man kan vakle i troen og opgive håbet. Kunne han dog ikke gribe lidt mere håndfast og tydeligt ind i verdens gang? Eller bare i mit liv? Og dreje det hele i en bedre retning?
Vi må bede Gud give os noget af den tålmodighed, som Simeon og Anna havde. De ventede - uden at miste troen og opgive håbet. Vi må bede Helligånden gøre vores øjne klare, så vi kan se det velsignede barn og tage ham til os, ligesom Simeon og Anna tog imod ham - med åbent sind og hjerte.
Glædelig jul. Amen.
Flere andagter