Andagter & prædikener

Prædiken i Melby Kirke 16. marts 2025
2. søndag i fasten
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 15, vers 21-28

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.«

Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.«

Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Prædiken:



Jeg har taget et par forårsblomster med. De kan stå her og sprede lidt glæde. Jeg vil fortælle om vasen. Den har en særlig historie:

For snart 30 år siden var jeg udvekslingsstudent i Uppsala i Sverige. Jeg boede på et kollegium - og på den lange kollegiegang boede også Lala. Hun var også udvekslingsstudent og kom fra Indien.

Så blev det påske - og en dag gav Lala mig en lille pakke. Det var helt uventet, så jeg blev da både overrasket og glad. Lala sagde: Jeg er hindu. Jeg ved ikke ret meget om kristendommen. Men jeg har fået at vide, at påske er en kristen højtid. Derfor skal du have den her gave af mig. Gaven var den lille vase.

Jeg tænker på Lala, hver gang jeg ser vasen. Lala er et fint eksempel på at gå over grænser: Hun kom mig i møde med åbenhed, respekt og godhed. Selvom jeg var fra en helt anden kultur og tro end hendes. Det kan vi godt lære noget af.

Men hvorfor gå over grænser? Der må da være en grænse? Og, ja, det er der. Der er en grænse for, hvad man kan overkomme og har kræfter til. Der en grænse for, hvad man har råd til. Ligesom der er en grænse for, hvad man vil være med til.

Grænser er nødvendige. Det hører med til at passe godt på sig selv, at man kender sine grænser. Ligesom det hører med til at passe godt på andre, at man respekterer deres grænser.

Alligevel sker det, at vi kommer til at overskride hinandens grænser. Ligesom det sker, at vi flytter vores egne grænser.

Jesus var helt konkret gået over grænser: Han var gået fra Galilæa og ind i kanaanæernes land. Hvor man ikke var jøder. Og der i det fremmede land, mødte Jesus en kvinde, som fik ham til at flytte sine grænser.

Den kanaanæiske kvinde opsøgte Jesus. Hun bad ham - indtrængende og bønfaldende. Om han dog ikke ville hjælpe hendes pige, så hun kunne blive rask.

Jesus var afvisende i første omgang. Han satte en grænse: Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus, sagde han. Og dem hørte hun ikke til - for hun var kanaanæer og hørte ikke til Israels hus.

Men nu er det jo sådan, at nød bryder alle love. Og nøden var stor - for hendes datter var syg. Når Jesus nu havde magt fra Gud til at helbrede syge - så måtte han altså gøre en undtagelse - og hjælpe hende. Det var jo hendes elskede datter, det handlede om! Så kvinden pressede på og kastede sig ned for Jesus og bad: Herre, hjælp mig.

Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde, svarede Jesus hende. Men kvinden greb sætningen i luften og sagde, at de små hunde også hører til familien:

De små hunde æder smulerne, der falder ned fra bordet. Sådan ventede hun på, at Jesus ville give hende bare en smule af sin livgivende kraft fra Gud.

Da var det som om, at Jesus så hende - sådan rigtigt. Han så hendes fortvivlede situation. Han så hendes tro på, at Gud ville hjælpe. Jesus svarede: 'Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil'. Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.

Det er stort, at pigen blev rask. Og det er lige så stort, at Jesus i længden ikke kunne være uberørt at kvindens situation og hendes indtrængende bønner. Jesus var ikke ubøjelig og stod fast. Han bøjede sig. Han flyttede sine grænser og ændrede holdning.

Fra da af var Jesus klar over, at han var sendt til alle mennesker og ikke kun til jøderne. Der er brød nok - velsignelse nok - tilgivelse nok til alle mennesker. Jesus er frelser og Gud for alle mennesker. Guds rige når til jordens ender. Han er med os alle dage indtil verdens ende.

Det er også lidt provokerende, at Jesus flyttede sine grænser. For hvis ikke engang Guds Søn står fast og ved, hvad han egentlig mener - hvor er vi så henne?

På den anden side: Tænk sig, at vi har en frelser og Gud, der hverken er hård som sten eller principfast. Tænk sig, at vi har en frelser og Gud, der lytter og bliver berørt at menneskers nød og flytter sig. Så giver det jo mening at bede. Og at blive ved med at komme til ham med alt, hvad vi bekymrer os for og gerne vil have at Gud hjælper os med.

På et andet tidspunkt sagde Jesus:
Bed, så skal der gives jer;
Søg, så skal I finde;
Bank på, så skal der lukkes op for jer.
(Matthæusevangeliet kap. 7, vers 7)

Det er trygge og gode ord at høre: Vi går aldrig forgæves til Jesus og Gud. Døren er åben. Gud og Jesus lytter, når vi beder.

Men sommetider føles det bare slet ikke sådan. Sommetider føles det som om Gud er fraværende, døv og tavs. Når vi oplever det, har vi det ligesom kvinden, der kom til Jesus.

Vi kommer aldrig til at forstå Gud og hvorfor Gud sommetider virker så fjern og tavs. Men kvinden stolede stædigt på, at Gud lader sig bevæge. Hun stolede på, at Gud hører på os, når vi beder. Og vil gribe ind og hjælpe - før eller siden.

Kvinden er et forbillede, fordi hun ikke gav op, men blev ved med at stole på Gud og bede. Men også Jesus er et forbillede: Fordi han flyttede sine grænser, da kvindens nød kom tæt på ham. Det er ikke nok at sige nej og sætte sine grænser.

Vi må også sige ja til at hjælpe. Sige ja til at standse op. Sige ja til at påtage os uventede opgaver, der måske giver vores liv en ny retning. Sige ja til dem, der håber, at nogen vil håbe for dem! Amen.

God søndag og Guds fred
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 20. april 2025 Prædiken i Melby Kirke 18. april 2025 Prædiken i Ejlby Kirke 17. april 2025 Prædiken i Særslev Kirke Palmesøndag 13. april 2025: Fest- og familiegudstjeneste ved genåbning af Særslev Kirke Prædiken i Ejlby Kirke 6. april 2025 Prædiken i Melby Kirke 30. marts 2025