Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 23. marts 2025
3. søndag i fasten
v. sognepræst Gunvor Sandvad



Fra Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 11, vers 14-28

Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham.

Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.

Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«

Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«

Prædiken:

Se billede

Her er et billede, som jeg viser, når jeg lærer konfirmanderne trosbekendelsen. Første sætning i trosbekendelsen er forsagelsen: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi ser en stor hånd sige nej til Djævelen. Måske kan I se et par røde øjne bagved hånden? Hånden siger nej. Hånden er hvid som lyset. Vi er nemlig lysets børn - Guds børn.

Lev som lysets børn, skrev Paulus. (Efeserbrevet kap. 5, vers 8) Det indebærer et livslangt Nej til Djævelen og alle onde og destruktive kræfter.

Vi hørte Moses advare: Lad være med at tyde varsler, spå om fremtiden, udføre magi, fremsige trylleformularer, tale med ånder eller søge råd fra de døde. (5. Mosebog kap. 18, vers 9-15)

Jeg tror, at vi mennesker til alle tider har ønsket at få mere kontrol over vores tilværelse - og viden om, hvad der vil ske fremover. Så man kan sikre sig og planlægge efter det. Især da i utrygge tider, som vi også har lige nu. Vi får masser nyheder om store problemer i verden, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Man kan godt føle sig afmægtig og blive bange for, hvad det bliver for en verden, som vi selv og vores børn og børnebørn skal leve i fremover.

Vejen frem er ikke at eksperimentere med overnaturlige kræfter. Vejen frem er at læne sig ind i kristendommen - og stole på Gud. Det giver ikke mere kontrol over tilværelsen. Men det giver tryghed: Vi er i de stærkeste hænder - Guds hænder.

Gud vil give jer en profet ligesom mig... Ham skal I lytte til, fortsatte Moses. Vi kender hans navn: Jesus Kristus. Og han er mere end en profet. Han er stærkere end Djævelen og alt ondt, der findes. Han er på lysets side. Han er vores og hele verdens redning. Verdens frelser - intet mindre.

I dagens evangelieberetning møder vi Jesus i en stor folkemængde. Jesus uddriver en ond ånd - en dæmon - der har gjort sit stakkels offer stumt. Så snart dæmonen er drevet væk, kan den stumme tale igen. Hvor var det godt for det menneske. Og for alle er det et godt tegn, der skal give os håb: Jesus overvinder mørkets kræfter. Det gode vinder faktisk!

Men ikke alle blev glade. Nogle i mængden blev enige om, at Jesus sikkert havde samarbejdet med Beelzebul, som er et andet navn for Djævelen.

Det afviste Jesus. Det er en selvmodsigelse. Det kan ikke lade sig gøre. Djævelen kan ikke være med til at uddrive det onde. Det var godt, at den stumme blev befriet fra dæmonen - og kom til at tale igen. Det er et tegn til håb og til tro for alle, som vil tage imod det: Guds rige er her i verden - midt iblandt os. Gud er den stærkeste og har fat i den lange ende. Det gode vinder faktisk over det onde. Selvom vi ikke altid oplever det lige her og nu - så vil det gode vinde på den lange bane.

Jesus sagde også: Den, der ikke er med mig, er imod mig. Og den, der ikke samler med mig, spreder.

Med andre ord: Det kan ikke lade sig gøre at være neutral. Enten vælger vi lyset, livet, Jesus og Gud til - og ellers har vi allerede valgt mørket, døden, Djævelen og det onde til. Vi kan ikke være neutrale.

For lidt siden sang vi salmen: Du som gir os liv og gør os glade. Salmedigteren Hans Anker Jørgensen, har skrevet en hel salme om det, at vi skal vælge side. (Den Danske Salmebog nr. 369)

Salmen begynder: Du som gir os liv og gør os glade. Du er = Gud. Det er Gud, som giver os liv og gør os glade. Det er Gud, som åbner bøgehækkens lysegrønne blade - og giver os solskin og forår. Og uden Gud - altså hvis Gud ikke var til - ville alt være koldt og uden liv: Uden dig, Gud, var alle marker golde. Uden dig, var alle hjerter kolde.

Vi sang to vers mere om, hvordan det hele ville falde fra hinanden og livet gå i stykker - uden Gud. Uden Gud, går det simpelthen ikke. Derfor råber vi i angst og smerte - lær os én gang til, hvad Jesus lærte. Det sang vi så om - i de næste vers: Vi sang blandt andet:

'I kan ikke tjene Gud og Fanden - I må vælge mellem liv og død.
I skal se med kærlighedens øjne - alt det skabte skal I passe på.
I skal ikke tro på gyldne løgne - i mit rige er de store små.
I skal ikke frygte nogen fjende - kærlighedens liv har ingen ende.'

Til sidst i dagens evangelium, siger Jesus: Salige er de som hører Guds ord og bevarer det.

Jesus samler det hele i én sætning. Han viser os vejen: Vi skal høre Guds ord og leve efter det. Vi skal følge efter Jesus og gå i de fodspor, han trådte.

Selvom vi hører det igen og igen, bliver vi desværre ikke altid på vejen. Sommetider gør vi alligevel det forkerte og det onde: Vi glemmer, hvad Jesus lærte os. Vi sårer andre og gør dem ondt. Med vores ord eller noget vi gør, skader vi andre og os selv. Vi falder i grøften, for nu at blive i billedet.

Derfor skal vi synge nr. 205 om lidt. Thomas Kingos takkesalme. Tak Gud, som sendte Jesus, for at redde os. Han satte sig selv i de nederstes sted. Jesus gik helt ned i grøften - og døde - for at samle os op, når vi er faldet i grøften. Med sin pinefulde død betalte Jesus prisen. Vi bliver tilgivet. Vi får en ny begyndelse.

Læg særligt mærke til vers 6: Der står:
Og taber jeg end tit mit slag,
jeg bør dog ej forsage / = give op.
Jeg vinder dog, fordi min sag
vil Jesus selv antage.

Jesus tager vores sag på sig. Derfor vinder vi alligevel på trods af vores nederlag.

Tak Herre Jesus, at du gjorde det for os. Amen

God søndag og Guds fred
Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 20. april 2025 Prædiken i Melby Kirke 18. april 2025 Prædiken i Ejlby Kirke 17. april 2025 Prædiken i Særslev Kirke Palmesøndag 13. april 2025: Fest- og familiegudstjeneste ved genåbning af Særslev Kirke Prædiken i Ejlby Kirke 6. april 2025 Prædiken i Melby Kirke 30. marts 2025