Andagter & prædikener

Prædiken i Melby Kirke og Særslev Kirke 20. april 2025
Påskedag
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Markusevangeliet 16, 1-8

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve Jesus.

Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: »Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?« Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede.

Men han sagde til dem: »Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.«

Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.



Prædiken:

Sikke da en overraskelse. Der er sandelig ikke noget at sige til, at Maria Magdalene, Maria og Salome blev rystede og bange. Og at de skyndte sig væk og ikke kunne sige noget om det.

Sådan reagerer vi, når der sker noget, vi slet ikke havde forestillet os kunne ske - også selvom det er glædeligt.

Og sådan en begivenhed er Jesu opstandelse. Ingen havde ventet det. Ingen havde set det komme. Og ingen så det ske. Hvordan Jesus kom fra død til liv, var der ingen øjenvidner til.

Hvad der skete inde i gravkammeret påskemorgen, vil for altid være Guds hemmelighed. Ikke et eneste menneske så Jesu opstandelse ske. Ingen så det øjeblik, da Gud gav liv til sin døde søn og Jesus forlod graven levende. Heller ikke kvinderne. Opstandelsen var allerede sket, da kvinderne kom frem. Selvom de var tidligt oppe søndag morgen.

På vej hen til Jesu grav bekymrede de sig om den store sten, der lå for indgangen til graven. Hvordan skulle de få den flyttet til side? Men lige så snart de kunne se graven, kunne de også se, at stenen var væltet fra. Det var Guds hjælpsomme gestus til kvinderne. Så de uden anstrengelser kunne komme ind i gravkammeret og se, at der ingenting var at se. Den døde Jesus var der ikke længere.

Nogle af de andre evangelister fortæller, at der kun var ligklædet tilbage. Det var lagt pænt sammen. Som om Jesus ville sige: Tak for lån, det var pænt af jer. Men jeg har ikke brug for det mere.

Kvinderne så en ung mand i hvide klæder. Var det en engel eller et menneske? Tja, det er egentlig ikke så vigtigt. Det vigtige er det, han sagde til kvinderne: Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, der er stedet, hvor de lagde ham!

Jeg kommer af og til på et par kirkegårde og besøger familie og venners gravsteder. På en af kirkegårdene standser jeg ved en gammel vens grav. Han var præst i Grønland en stor del af sit liv, men boede sine sidste år i Danmark som pensionist. Nedenunder navne og datoer står der 2 ord. De står først på grønlandsk og bagefter på dansk: 'Jesus lever'.

Hver gang jeg står ved gravstenen, sender jeg ham en kærlig tanke: 'Det er din korteste påskeprædiken, kære gamle ven. Og måske den bedste? I hvert fald ville du have de to ord mejslet i granit - så også vi, der lever efter dig, kan læse dem. Uanset om vi bedst forstår grønlandsk eller dansk.'

Jesus lever. Det strider mod al vores erfaring, at en død kan forlade sin grav levende. Det kan ikke lade sig gøre. Eller sagt på en anden måde: Det kan kun lade sig gøre, når Gud har en finger med i spillet. Og det havde Gud: Jesu opstandelse påskemorgen var Guds værk. En ny virkelighed, som Gud skabte. Gud rejste sin Søn op fra døden. Det var Guds underfulde værk: Jesus lever - og vil aldrig komme til at dø igen. Æren er Guds.

Jesus lever. Hvad betyder det for os? Mindst 3 ting:

Jesus lever. For det første betyder det, at vi kan regne med, at han er her. Som en usynlig ven, der følger med og deltager i vores liv - sådan som gode venner gør. Han hører os, når vi beder. Han ser vores udfordringer. Han følger og hjælper os på vejen.

Prøv at se denne ikon! Venskabens ikon hedder den. Den opstandne Jesus går ved siden af munken - med armen om hans skulder. Selvom munken ikke kan se det. Jesus støtter og giver et opmuntrende skub i ryggen: Gå endelig videre. Du er ikke alene.

Den opstandne og levende Jesus sagde: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Jesu løfte blev gentaget, da hver og en af os blev døbt. Vi kan regne med, at han er her.

Jesus lever. For det andet giver det håb om nye begyndelser.

Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, der er stedet, hvor de lagde ham! sagde englen til kvinderne. Og fortsatte: Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.

Der var en særlig hilsen til Peter. Hvor må det have gjort godt for ham! Natten til langfredag havde Peter fornægtet Jesus. Peter havde bandet på, at han ikke havde noget med Jesus at gøre. Peter skulle ikke risikere at blive dømt sammen med Jesus. Så hellere lyve lidt. I det samme galede hanen - og Peter græd.

Men nu får Peter en særlig invitation fra den opstandne og levende Jesus. Vi ses i Galilæa - der hvor du har rod og hjemme - kom nu med, Peter!

Bedst som alle muligheder ser ud til at være lukkede og slukkede for altid - åbner den opstandne Jesus døren på vid gab til at begynde på en frisk. Det her gælder også for os: Han har allerede tilgivet fortidens fejl og svigt. Han er gået i forvejen ind i de nye muligheder. Der skal vi se ham, som har sagt os det. Det er aldrig håbløst eller for sent, når vi har med den opstandne og levende Jesus at gøre.

Jesus lever. For det tredje giver det håb om opstandelse fra de døde. Både til dem, vi har mistet og til os selv engang. Jesus er med os alle dage, indtil vi lukker vores øjne - og også derefter. Vi skal ikke blive i vores grave. Vi skal opstå fra de døde, ligesom Jesus gjorde det - og være med ham i Paradis.

Vi fatter det ikke. Det er for stort og underfuldt, at det, som skete med Jesus påskemorgen i gravhaven, også vil ske for os. Men selvom vi ikke fatter det, har vi fået det givet som det levende håb. Vi er med i en historie, som ender godt.

Jesus lever - og vi skal leve. Glædelig Påske - Amen.

Glædelig Påske og Guds fred
Prædiken i Ejlby Kirke 8. marts 2026 Prædiken i Særslev Kirke 1. marts 2026 Prædiken i Melby Kirke 15. februar 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 8. februar 2026 Prædiken i Melby Kirke 1. februar 2026 Prædiken i Særslev Kirke 25. januar 2026