Link til kirkekalenderLink til menu

Andagter & prædikener

Prædiken ved konfirmation i Særslev Kirke 4. maj 2025
2. søndag efter påske
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Johannesevangeliet kapitel 10, ves 11-16

Jesus sagde: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.

Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.«

Prædiken:



Kære Konfirmander - og alle I andre.

Så er dagen kommet: Jeres konfirmationsdag. Den dag har vi alle sammen set frem til længe - og glædet os til. Og måske også haft lidt sommerfugle i maven.

Særslev Kirke er godt fyldt i dag. Jeres familie og venner er kommet fra nær og fjern for at være med til jeres konfirmation. Når I senere i dag - eller en anden dag - holder konfirmationsfest er der nok endnu flere gæster til jeres konfirmation.

Nogle har gaver med til jer. Nogle har skrevet fine kort. Nogle har måske forberedt en tale eller en sjov overraskelse. Rigtig mange sender jer kærlige tanker i dag: Alle ønsker at sige - på den ene eller den anden måde:

'Vi er stolte af dig, kære konfirmand. Vi bakker dig op. Vi elsker dig. Det har vi altid gjort - og det fortsætter vi med at gøre!'

Og ved I hvad - kære konfirmander: Det samme siger Gud til jer. Gud sagde det allerede, dengang I blev døbt. Og nu i dag bekræfter Gud sin kærlighed og trofasthed til jer igen - og I svarer selv: Ja.

Konfirmation betyder kort og godt: 'Bekræftelse.' Jeres familier og venner bekræfter, at de elsker jer. Og Gud bekræfter, at han elsker jer. Det har Gud altid gjort - og det fortsætter Gud med at gøre - altid! Også når vi gør noget forkert og svigter. For det sker jo. Men Gud lukker ikke døren. Døren til Gud er altid åben.

Lige ved siden af Gud er Jesus. Jesus brugte tit dagligdags begivenheder og billeder, når han fortalte noget om Gud og sig selv. I dagens bibeltekster siger Jesus: 'Jeg er den gode hyrde.'

Mange af jer har dyr derhjemme - en hund, en kat, en hest - eller også kender I nogen, der har dyr. Det kræver noget at have dyr. Men man får også rigtig meget igen. Man lærer dyrene godt at kende og bliver glad, når man kan mærke, at de kan lide en.

Det vidste Jesus godt. Han tænkte på hyrderne, som passede på får - og han sagde om sig selv: 'Jeg er den gode hyrde, jeg kender mine får og mine får kender mig.'

Jesus kender os. Han ved, hvordan vi har det. Vi kan bede til ham og sige, hvad vi tænker på - og han forstår det hele med det samme. Vi behøver ikke forklare en hel masse.

Jesus sagde også: 'Jeg sætter mit liv til for fårene.' Det er stærke ord. Han synes, at vi var værd at ofre livet for. Jesus satte sit liv til for os, da han blev korsfæstet og døde.

Men det sluttede ikke dér: Påskemorgen var Jesu grav tom. Jesus havde gjort det ufattelige. Han var stået op fra de døde.

At Jesus er opstået fra de døde betyder, at han lever og er: Jesus er i himlen - og han er på jorden hos os mennesker. Han er alle steder og overalt, selvom vi ikke kan se ham. Han er her nu - og han vil altid være her.

Jesus er en usynlig ven, der går sammen med os. Han viser os vejen. Han går den sammen med os. Han samler os op igen, når vi snubler og falder - eller når vi mister modet og synes, at vi ikke kan mere. Han er ligesom den gode hyrde, der tager sig godt af sine dyr.

Jeg er den gode hyrde, siger Jesus. Sådan er Jesus - sådan er Gud. Vi er ikke alene.

Tak Gud for det. Amen

--

God søndag, god konfirmationsfest og Guds fred



Foto i høj opløsning
Flere andagter
Prædiken i Ejlby Kirke 7. december 2025 Miniprædiken ved familiegudstjeneste i Særslev Kirke 30. november 2025 Prædiken i Ejlby Kirke 16. november 2025 Prædiken i Særslev Kirke 9. november 2025 Prædiken 2. november 2025 i Ejlby Kirke & Særslev Kirke Prædiken i Melby Kirke 19. oktober 2025

Kirkekalender

Onsdag 10. december


Meditationsgudstjeneste

Særslev Kirke kl. 19.00
Ved Gunvor Sandvad



Udskriftsvenlig PDF-fil



Se flere datoer

Arrangementer
Babysalmesang
Onsdag 10. december
Læs mere
Se alle arrangementer

Andagter & prædikener
Prædiken i Ejlby Kirke 7. december 2025
Prædiken i Ejlby Kirke 7. december 2025 2. søndag i advent v. sognepræst Gunvor Sandvad Fra De....
Læs mere
Miniprædiken ved familiegudstjeneste i Særslev Kirke 30. november 2025
Miniprædiken ved familiegudstjeneste i Særslev Kirke 30. november 2025 1. søndag i advent v. sog....
Læs mere
Nyt fra menighedsrådet og sognepræsten
Beslutningsprotokol
Beslutningsprotokol fra møde 4. december 2025. Kan læses som PDF-fil ved at klikke på nedenstående ....
Læs mere
Mangler du en julegave?
Mangler du en julegave? I våbenhuset i Særslev Kirke er der strik til børn og voksne, julepynt....
Læs mere
Kommende møder:
20. januar 2026 kl. 16.30
05. februar 2026 kl. 16.30
05. marts 2026 kl. 16.30
09. april 2026 kl. 16.30
12. maj 2026 kl. 16.30
02. juni 2026 kl. 16.30
12. august 2026 kl. 16.30
03. september 2026 kl. 16.30
06. oktober 2026 kl. 16.30
04. november 2026 kl. 16.30
03. december 2026 kl. 16.30

Nyt fra graveren
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård
Vigtig information om Lapidariet på Særslev Kirkegård I september havde vi besøg af Arbejdstilsyn....
Læs mere
Sognepræst: Gunvor Sandvad
Tlf.: 64 84 11 37 (fastnet)
Tlf.: 23 44 71 09 (mobil)
Mail: gsa@km.dk

Tilgængelighedserklæring