Andagter & prædikener

Prædiken i Melby Kirke 19. oktober 2025
18. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet 22, 34-46

Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve: »Mester, hvad er det største bud i loven?«

Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: »Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« Han sagde til dem: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre og sige: ›Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder?‹ Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Ingen kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham om noget.

Prædiken:



I skal høre en gammel jødisk legende. Historien er flere tusinde år gammel. Den handler om Moses. Moses er ham med de 10 Bud. Men det er en anden historie.

Det her foregik længe før. Mens Moses var helt ung og folket stadig var slaver i Egypten. Moses havde slået en anden ihjel. Nogen havde set det. Men det er også en anden historie.

Moses blev bange og flygtede. Langt ud i ødemarken. Moses kom til en gammel hyrde. Hyrden boede i et telt og gik fra sted til sted med sine geder. Den gamle hyrde tog godt imod Moses. Moses boede hos hyrden en tid.

Hver aften malkede den gamle hyrde gederne. Hyrden tog lidt af mælken i en skål og stillede den på jorden. Hvem skal have mælken? spurgte Moses. Mælken er til Gud, sagde hyrden. Gud skal have den bedste mælk. Tænk, at Gud har givet mig lov til at leve og at jeg må gå her under den åbne himmel og passer geder. Tak Gud! - Gud er så god ved mig.

Næste morgen var skålen tom. Se! Skålen er tom! Gud kunne godt lide mælken. Tak Gud, sagde hyrden glad og taknemlig.

Det her gentog sig hver eneste aften: Hyrden stillede en skål med den fineste mælk til Gud. Næste morgen var skålen tom. Hyrden var glad og taknemlig.

Moses rystede på hovedet. Efter et par uger kunne han ikke tie stille længere. Moses sagde til hyrden: Du tager helt fejl. Gud er usynlig. Gud er en ånd, der er overalt og alle steder. Gud drikker altså ikke mælk. Han bryder sig ikke om mælk - lige meget hvor fin den er. Lad os gemme os bag de store sten her i nat. Så skal du få at se, hvordan virkeligheden er!

Moses og hyrden gemte sig bag stenene. Efter et stykke tid kom en rævemor med sine små unger. Ræveungerne lappede hurtigt al den gode mælk i sig - og løb videre. Og skålen var tom.

Men hyrden græd. Du havde ret, Moses. Gud er ånd og bryder sig ikke om mælk. Og nu har jeg mistet den eneste måde, jeg kunne sige tak til Gud, græd hyrden.

Næste nat viste Gud sig for Moses i en drøm: Moses, sagde Gud. Det er dig, som tager helt fejl. Jeg kan godt lide mælk, fordi det er hyrdens gave til mig. Men jeg er jo ånd - usynlig og overalt. Derfor deler jeg mælken med ræveungerne. De har mere brug for den - og så er ræveungerne så glade for mælk.

-- Legenden er ikke længere. Jeg håber, at Moses sagde til hyrden, at Gud godt kan lide mælk. Jeg håber, at hyrden blev glad igen og fortsatte med at sætte en skål mælk hver aften til Gud og til de små ræveunger.

Uanset hvad Moses sagde eller ikke sagde - så sagde Jesus, at Gud godt kan lide mælk!

Vi hørte før, at farisæerne og Jesus diskuterede, hvad det vigtigste bud er. Jesus svarede: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit styrke. Kort sagt: Du skal elske Gud med alt, hvad der er dig. På den måde siger du tak for livet, som du fik af Gud. Og så tilføjede Jesus: Der er et andet bud, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv!

Jesus knytter de to bud sammen: Jesus sætter et stort OG mellem de to bud. Du skal elske Gud OG du skal elske din næste.

Vi ikke kan elske og ære Gud ud i den blå luft. Gud har involveret sig dybt og inderligt i hvert eneste menneske. For Gud er hver eneste dyrebar og betydningsfuld. Derfor er alt, hvad vi giver og gør for hinanden, også gjort og givet til Gud.

Jesus får det helt ned på jorden. At tro på Gud og elske Gud og sine medmennesker er ikke kun noget med tanker og følelser. Kærlighed og tro er først og fremmest en kraft, der driver os til at gøre noget for andre. Hver gang vi gør noget, bliver der lidt mere håb i verden.

Verden og mennesker har brug for masser af håb. Håbet bliver til og vokser, når vi rejser et hus, bygger en bro, sår de stenede marker til. Når vi giver mælk til en tørstig ræveunge og et tørstigt barn. Gud glæder sig over det, hver eneste gang at vi mennesker gør noget, så nogen andre får håb.

Vi mennesker får håb og kan klare utrolig meget, når bare vi mærker, at vi ikke er alene. Gud har givet os mennesker til hinanden, for at vi skal være til glæde, hjælp og støtte for hinanden. Vi giver hinanden håb i en usikker tid, når vi rykker lidt tættere sammen. Og det mest betydningsfulde er sådan set ikke det, vi gør - men at vi er der.

I dag er lille Frida blevet døbt. Familie og venner er mødt talstærkt frem - og det er jo en god ballast af håb, hun får med sig: Frida er ikke alene i verden. I er mange som står bag hende og vil hjælpe hende, det bedste I kan.

På tilsvarende måde lover Gud og Jesus at stå bag Frida. Gud siger det med dåben. Jesus siger det med sit løfte: Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Sådan kunne Jesus sige, fordi han er Guds søn, der blev menneske.

Jesus og farisæerne diskuterede også, om Jesus er Davids søn eller Davids Herre? Umiddelbart lyder det som en lidt nørdet diskussion. Men hvor er den vigtig! Hvis Jesus kun var Davids søn, ville han ikke være andet og mere end et klogt hoved. En der engang kom med gode råd, sådan som de kloge hoveder gør.

Men Jesus viste, at David kaldte ham: Herre - altså: Gud! Jesus er Gud selv i menneskekrop. Jesus er ikke kun et forbillede. Han er frelseren, der går med os hele vejen og sætter os fri til at elske vores næste.

Og bedst som du tænker, der ingenting er, så vokser det håbet, så vokser det dér. Amen.

God søndag og Guds fred.
Prædiken i Ejlby Kirke 18. januar 2026 Prædiken Helligtrekongers søndag 2026 i Særslev Kirke Prædiken Nytårsdag 1. januar 2026 i Særslev Kirke Prædiken Julesøndag 28. december 2025 i Ejlby Kirke Prædiken 2. Juledag 26. december 2025 i Melby Kirke Prædiken i Særslev Kirke Juledag 25. december 2025