Andagter & prædikener

Prædiken 2. november 2025 i Ejlby Kirke & Særslev Kirke
Allehelgensdag
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Evangelium: 

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:
»Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«
Matthæusevangeliet kap. 5, vers 1-12

Læsning fra Johannes' Åbenbaring:

Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: »Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.« Og alle englene stod i kreds om tronen og de ældste og de fire levende væsener, og de faldt ned på deres ansigt for tronen og tilbad Gud og sagde: »Amen! Pris og lov og visdom og tak og ære og magt og styrke er vor Guds i evighedernes evigheder. Amen!'

Og en af de ældste tog til orde og spurgte mig: »De, som står klædt i hvide klæder, hvem er de, og hvor kommer de fra?« Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Og han sagde til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står de for Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel, og han, som sidder på tronen, skal rejse sit telt over dem. De skal ikke sulte længere og ikke tørste længere, hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem, for Lammet midt for tronen skal vogte dem og lede dem til livets kildevæld, og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.«
Johannes' Åbenbaring kap. 7, vers 9-17

Prædiken:



Vi er mange i kirke i dag. Selvom vi selvfølgelig er forskellige, er der også noget, som vi er fælles om. Fordi det er en helt særlig søndag i dag, Alle helgens Dag. På denne særlige helligdag på første søndag i november, tænker vi på vores kære, vi har mistet. Nogle har mistet inden for det seneste år - og er kommet for at høre navnet læst. For andre er det længere siden.

Når vi tænker på vores kære, som ikke er her mere, så mærker vi sorgen og savnet. Anderledes kan det ikke være. Sommetider er det bare en lille ting, der gør, at man kommer til at savne helt vildt. For eksempel, når man åbner en skuffe og får en ting i hånden, som fremkalder minder. Så kommer der vand i øjnene igen. 'Det hele var meget bedre, da du var her,' tænker man.

Eller måske hører man en sang i radioen. Eller det kan bare være en tanke, der flyver gennem hovedet. Så gør det ondt indeni og man savner helt vildt. Jeg tror, I kender til det - alt for godt.

Men ligesom en mønt har to sider - sådan er det også med sorgen. Der er to sider: Den ene side er smerten og savnet. Den anden side er taknemligheden.

Der er så meget at sige tak for: Alle de dage og år, som vi faktisk fik sammen. Gode oplevelser, ferier og festdage - og alle de helt almindelige hverdage. En kop kaffe ved køkkenbordet og en god snak.

Taknemligheden gælder også alle de spor, som vores døde satte i vores liv. Uden dem ville livet slet ikke have været det samme. De var med til at præge os og forme os og gøre os til de mennesker, vi er nu - hver især. Det må vi bære med i hjertet som en god arv. Leve af det og give det videre til andre.

-

Sorg og savn på den ene side - og taknemlig på den anden side. Det har vi med os.

Her i kirken hører vi så de ord fra Gud, som vi ikke kan sige os selv. Gud vil give os håb. Nemlig håbet om, at døden ikke er det sidste. Fordi Gud har mere godt i vente til os alle. Det kristne håb kan siges helt kort: 'Det ender godt'.

Det ender godt! Fordi det ender hos Gud. Gud giver os en helt ny virkelighed at være i efter døden: Opstandelse fra de døde og et evigt liv i Himmeriget. Vi skal være sammen med Gud og Jesus i Paradis.

Da Jesus blev korsfæstet, blev to forbrydere korsfæstet ved siden af Jesus. De vidste alle tre, at livet var ved at løbe ud for dem. Den ene af forbrydere samlede sine sidste kræfter sammen og sagde til Jesus: 'Jesus. Husk mig, når du kommer i dit rige.' Jesus svarede ham: 'Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.'

Det er Jesu løfte til os alle - til trøst, til tro og til håb: Døden bliver ikke det sidste. Vi skal ikke blive i døden og graven. Vi skal stå op fra de døde, ligesom Jesus stod op fra de døde Påskedag - og følges med ham hjem til Paradis. Det gælder for dem, vi har mistet og nu savner - og det gælder for os selv engang.

-

Hvordan er der så i Paradis? For lidt siden hørte vi Johannes' syn og åbenbaring. Johannes så en uendelig masse mennesker stå i hvide klæder foran Guds trone. Han så de døde, som er stået op fra de døde og nu er levende hos Gud. Og selvom de er uendelig mange - så ser Gud hver enkelt. Han tørrer hver tåre af deres øjne.

Et eller andet sted i mængden står også dem, vi har mistet. De er nu et godt sted med lys, trøst og barmhjertighed. Vi må tro, at vi også selv skal komme der engang. Vi skal møde og gense dem igen, som døden har adskilt os fra.

Men kommer vi ind, når vi nu ikke er perfekte? Hvad med alle os - mig selv inklusiv - der sommetider siger og gør noget, jeg bagefter fortryder - og sommetider synes, at min tro kan ligge på et lille sted.

Jo, jeg tror, at vi kommer ind alligevel. Jesus lovede jo forbryderen, at han også kom ind. Entrebilletten ligger nemlig ikke vores egen fortjeneste - hvor mange gode gerninger og tro, der nu står på kontoen, når livet gøres op. Entrebilletten er Jesus - hans gode gerninger og hans stærke tro på Gud. Jesus døde for os alle. Det er Jesus selv - hans død og opstandelse, som gør os hvide og rene for Gud. Så vi kan gå ind i Himmeriget - ind i Paradiset.

-

Vi hørte også, at Jesus sagde: Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salig er et smukt gammelt ord. Det er svært at finde et nyt ord, som betyder helt det samme. At være salig er noget mere, end at være lykkelig eller heldig. At være salig betyder at have det så godt, som man kun kan have det i Himlen. Vi må tro på, at vores døde nu er salige hos Gud.

Men også vi, der lever her, er salige. For Gud er også hos os. Det kan godt være, at vi sjældent mærker, at Gud er nær. Eller tænker over det. Men Gud er med os. Han giver os kræfter til alligevel at tage et skridt og en dag mere. Gud hvisker trøst til vores hjerte. Gud sender nogle gode medmennesker, der hjælper os. På den måde er vi også salige, når vi sørger.

Vi må tro på, at vi skal se alle dem igen, vi savner nu. Der bliver stor gensynsglæde engang! Sådan ender det godt.

Det håb lyser for os i dag. Det håb giver os noget at leve for. Vi skal være lys for hinanden! Vi skal give kærlighed og håb til hinanden.

Salige er vi, som sørger, for vi skal trøstes. Amen

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Ejlby Kirke 18. januar 2026 Prædiken Helligtrekongers søndag 2026 i Særslev Kirke Prædiken Nytårsdag 1. januar 2026 i Særslev Kirke Prædiken Julesøndag 28. december 2025 i Ejlby Kirke Prædiken 2. Juledag 26. december 2025 i Melby Kirke Prædiken i Særslev Kirke Juledag 25. december 2025