Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 16. november 2025
22. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Matthæusevangeliet kap. 18, vers 21-35

Da kom Peter til Jesus og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden.

Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte.

Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.« 

Prædiken:



I dag handler salmerne og bibelteksterne om nåde. Et fint, gammelt ord. Oprindeligt betyder ordet nåde: Gratis. Eller sagt på en anden måde: Nåde er det, som jeg kun kan betale for med Tak.

Nåde er at blive tilgivet. Nåde er at få en ny chance. Nåde er, når alt er tabt - at få alt tilbage

Men der må vel alligevel være en rimelig grænse. Hvor mange gange, skal vi tilgive andre? Hvor mange nye chancer skal vi give?

Apostlen Peter spurgte: 'Jesus, er det 7 gange, jeg skal tilgive?' Men Jesus satte et 7-tal foran: 'Ikke 7 gange, men op til 77 gange.' Og så gav Jesus sig til at fortælle en lignelse om en konge.

En af kongens tjenere havde en gæld på 10.000 talenter. Peter og de andre tilhørere har tabt underkæben, da Jesus sagde det beløb. Det var et svimlende stort beløb. De forstod straks, at det var en gæld, der var umulig at betale tilbage.

I ren desperation bad tjeneren om tid til at gøre det umulige: 'Hav tålmodighed med mig, så jeg skal jeg betale dig det alt sammen'. Det var komplet umuligt.

Så skete det overraskende: Kongen slog en streg over hele gælden. Manden kunne gå derfra som et frit menneske. Uden straf. Uden krav om at betale bare noget af gælden. Ikke engang en fyreseddel fik han.

Kongen i lignelsen er et billede på Gud. Så overvældende tilgiver Gud. Igen og igen tilgiver Gud os. Helt og totalt. Dåben og nadveren fortæller det - salmerne og bibelteksterne fortæller det: Gud er nådig og barmhjertig. Han tilgiver os alt, når vi beder ham om det. Gud tilgiver os hver gang.

Desværre slutter lignelsen ikke her. Det ville ellers have været så rart. Man skulle jo tro, at den frigivne mand boblede af glæde og taknemlighed. Men det gjorde han ikke. Han tog kvælertag på en kollega, som skyldte ham en bagatel - og fik ham i fængsel. Der var hverken nåde eller barmhjertighed.

Det var småligt - set i lyset af den kæmpestore gæld, han selv lige havde fået eftergivet. Kongen trak sin eftergivelse tilbage og sendte manden i fængsel. Jesus sluttede lignelsen med de tunge ord: 'Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.'

For mange år siden var jeg ung leder i en kirkelig børneklub. Jeg genfortalte denne lignelse. Da jeg kom til slutningen, gav en lille pige sig til at græde. Hun var helt utrøstelig. Det gik op for mig, at denne lignelse er en ulykkelig historie. Den ender ulykkeligt. Manden kom i gældsfængslet til sidst. Fordi han ikke ville tilgive. Kom han nogensinde ud igen?

Måske er det ikke bare små børn, der græder over den her lignelse? Måske græder vi også, når vi er unge, voksne og gamle? For hvad nu, hvis jeg er i en indviklet konflikt? Hvad nu, hvis jeg igen og igen er blevet trådt på? Hvad nu, hvis jeg simpelthen ikke kan tilgive, hvad en anden har gjort imod mig? Vil Gud så heller ikke tilgive mig? Vi står i dilemmaet hver eneste gang, vi beder Fadervors bøn: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.

Lignelsen er fortalt i en situation, hvor Peter ville sætte grænser for, hvor langt det er rimeligt at tilgive. Når vi sætter grænser for vores tilgivelse: Hertil og ikke længere. Så er svaret ganske kontant: Når vi selv lever af Guds ubegrænsede tilgivelse. Så er der ikke plads til grænser. Dem må vi give slip på.

Men udgangspunktet er et andet, når vi kæmper med at tilgive. Når vi ikke kan tilgive. Så er vi ligesom tjeneren, der sad fast i sin gæld, og ikke havde noget at betale med. Så må vi bede Gud om at tilgive det: At vi ikke kan tilgive.

Gud er nådig. Han vil ikke gribe os i struben. Gud vil gribe os i hjertet. Derfor må vi bede Gud sende Helligånden til os. Vi må bede Helligånden om at blødgøre vores hjerter og skubbe os skridt for skridt i retningen af at kunne tilgive. Også i de situationer og forhold, hvor det virker umuligt.

For Gud er alting muligt. Når Helligånden arbejder i os, er der håb om forandring. Måske vi med tiden kan blive ligesom Josef, der efter mange år kunne tilgive sine brødre:

Da Josef og hans brødre var unge, var brødrene misundelige på Josef. De slog ham og smed ham i en brønd. Josef var lige ved at dø. De turde alligevel ikke slå ham helt ihjel. Derfor solgte brødrene Josef som slave til nogle købmænd, som tog ham med til Egypten - og bildte deres gamle far ind, at Josef var blev dræbt af et rovdyr.

Så gik der mange år og Josef og brødrene mødte hinanden igen. Josef var ikke bitter. Han synes, at Gud trods alt havde skabt noget godt ud af det, der begyndte med at være en ulykke for ham. Derfor kunne Josef tilgive sine brødre og sige: I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode.

Josefs ord er stærke. Josef er en forløber for Jesus. Da Jesus hang på korset, bad han for sin bødler: Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.

Vi må bede Gud om hjerte og vilje til at kunne være ligesådan. Vi må bede Gud om hjælp til at tilgive. Amen.

God søndag - og Guds fred.
Prædiken i Ejlby Kirke 18. januar 2026 Prædiken Helligtrekongers søndag 2026 i Særslev Kirke Prædiken Nytårsdag 1. januar 2026 i Særslev Kirke Prædiken Julesøndag 28. december 2025 i Ejlby Kirke Prædiken 2. Juledag 26. december 2025 i Melby Kirke Prædiken i Særslev Kirke Juledag 25. december 2025