Andagter & prædikener

Prædiken i Ejlby Kirke 21. juni 2026
3. søndag efter trinitatis
v. sognepræst Gunvor Sandvad

Fra Det Nye Testamente: Lukasevangeliet kap. 15, vers 11-32

Jesus sagde også: 'En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem.

Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget.

Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.

Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger - da han kom, slagtede du fedekalven til ham.

Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.'

Prædiken:



Hvad er et hjem for dig? - står der på det her kort: Jeg fik det det på Museet Flugt i Oksbøl. Et stærkt museum om mennesker, der bliver nødt til at forlade deres hjem, for at redde livet.

Hvad er et hjem for dig?

Jesus fortæller om et hjem med en far og to sønner - med ansatte karle og daglejere. Der var måske også en mor, bedsteforældre, søstre og kvindelige medarbejdere. Men Jesus zoomer ind på faderen og de to sønner, så vi kan have fokus på dem.

Den yngste søn vil gerne flytte hjemmefra - ud at opleve verden - leve sit eget liv. Helt naturligt, når man er ung. Men denne unge mand gør noget hjerteløst: Han kræver hele sin arv på forskud. Han siger mellem linjerne: Jeg går for altid. Mærkeligt, at faderen bare giver ham det hele - sådan uden videre.

Den unge mand vil stå på egne ben. Men fødderne glider. Det, der skulle være et frit liv, bliver til tomhed. Da festen er slut, er han alene. Sidder helt alene blandt svinene og sulter. Er det er hjem? Nej, det er det i hvert fald ikke.

Derimod husker han det hjem, han forlod. Der var plads. Der var mad nok. Og der var hans far, som behandlede alle ordentligt.

Han beslutter sig for at gå hjem. Han ved, at han ikke har styr på noget. Han ved, at han ikke kan kræve mere. Han håber bare på, at han kan få en lille plads som daglejer derhjemme.

Men det er ikke sådan, faderen tager imod ham. Faderen ser ham langt borte. Og så sker det, som er hjertet i hele lignelsen: Han løber sin søn i møde. Han kysser sin elskede søn velkommen hjem med en fuldstændig betingelsesløs kærlighed og tilgivelse.

Selvom han havde vendt sin far ryggen, får sønnen straks ring på fingeren, sko på fødderne og festdragt på. Faderen gør mere end at tilgive. Han giver sin søn alt det tilbage, der siger: Du hører til her. Her er dit hjem.

Fedekalven bliver slagtet - og hele huset sat på den anden ende til 'Velkommen hjem-fest'. Det dufter vidunderligt af kalvesteg med brun skysovs, hjemmelavet agurkesalat, nye kartofler og friske jordbær med fløde til dessert.

Faderen i lignelsen er et billede på Gud, vor Far i Himlen. Gud står ikke med korslagte arme og venter på, at vi bliver gode nok. Gud siger ikke: “Kom igen, når du har ryddet op i dit liv.'

Han kommer os i møde med åbne arme og siger: 'Mit barn, du er elsket, ventet og velkommen hjem. Det er du også, når du har det gjort det hele forkert. Også når du har tabt alle mulighederne på gulvet og brændt dine broer. Du hører til og har hjemme her hos mig. Altid og uanset, hvor galt det er gået. Drop nu alt det der med at leve på egen hånd. - Kom. Kom hjem. Du er ventet og velkommen.'

Selvom det er 2000 år siden, at Jesus fortalte lignelsen, rammer den plet i nutiden. En del mennesker ligger nemlig under for den tanke, at vi skal gøre os fortjente til at få lov til at høre til. Vi skal først være gode nok. Have styr på livet. Leve op til forventningerne for at få lov til at høre til og have hjemme.

Sådan tænker man måske især, hvis man har levet et omtumlet liv, ligesom den yngste søn. Og hvis man er blevet svigtet og afvist mange gange. Er jeg nu god nok til at være her? Hvor hører jeg til? Har jeg hjemme nogen steder? Ja, siger Jesus med lignelsen. Du har hjemme hos Gud. Og du skal ikke frygte for at blive afvist af Gud. Heller ikke selvom alt gik skævt for dig. Og det var din egen skyld, meget af det. Gud løber dig i møde.

Der er en søn mere i lignelse. Den ældste, der blev hjemme på gården - og ejer hele gården. For det er jo hans arv, alt det, der er tilbage. Men han kan ikke gå ind til festen og den gode mad i sit eget hjem. Han bliver hjemløs i sit eget hjem.

Han synes faderen er urimelig. Han kan ikke forstå, at faderen tager imod hans lillebror med glæde og holder fest. Han bliver misundelig. Han regner på alle de pligter, han har passet og alt det, hans lillebror ikke har fortjent. Han kan ikke få regnestykket til at gå op. Han føler sig i den grad snydt. Han synes, at han selv burde have mere ret til glæden.

Det er sådan set den samme nutidige 'Er jeg nu god nok?'-tanke - bare med omvendt fortegn: Så bliver den til: Ja, jeg har ret til at være her, fordi jeg har gjort det rigtige: Jeg har fortjent at have det godt. Det er virkelig uretfærdigt, Gud, hvis jeg ikke får sundhed og medvind på vejen. Det har jeg fortjent.

Faderen løb nemlig også ud til den ældste søn og kaldte ham ind. Han sagde: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

“Alt mit er dit.' Det er stærke ord. For det siger, at den ældste søn ikke er glemt. Han er ikke sat til side. Han er allerede inde i huset. Men han mangler at forstå, hvad huset er for et sted. Det er ikke et regnskabshus. I Guds, vor himmelske Fars, hus skal vi ikke bevise vores værdi og fortjene vores plads. Det er et nådens hus. Vi lever af, at Gud elsker os. Vi fik livet og det hele givet af Gud. Vi lever af Guds nåde - det betyder: alt det, som vi kun kan betale for med tak.

Lignelsen en udfordring til os alle. Nogle genkender sig selv mest i den yngste søn - og andre mest i den ældste. Men begge sønner behøver det samme: De har brug for deres far og et hjem, hvor de hører til.

Jesus fortæller, at vi har en Far og et hjem hos Gud. Vores himmelske Far er allerede gået os i møde. Han vil tage imod de fortabte og skyldige, de selvretfærdige og bitre. Han tager imod os med alt det, vi har med os i bagagen. Gud kalder: “Kom nu med indenfor, mit barn.' Tør vi tro, at der også er plads til os?

Hvad er et hjem for dig? - Hos Gud har vi et hjem, hvor døren står åben. Amen.

God søndag - og Guds fred
Prædiken i Ejlby Kirke 12. juli 2026 Prædiken i Særslev Kirke 14. juni 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 7. juni 2026 Prædiken i Særslev Kirke 17. maj 2026 Prædiken i Ejlby Kirke 14. maj 2026